|
Kurér-Forlaget |
Carsten Morsbøl: Pris kr. 30,00
(10 stk. kr. 250,00) 1995 – ISBN
87-983951-1-4
Denne workshop
handler om tiende og tiendegivning i Metodistkirken. Tiende opfattes af mange
som et ekko fra tidligere tider - en historisk kuriositet - mens det for
andre nok har værdi, men er svært at sætte ind i en nutidig sammenhæng. Men hvad er
egentlig Metodistkirkens syn på tiendebegrebet? Er det blot et synonym for
menighedsbidraget eller betyder del virkelig 10%? Af brutto- eller
nettoindkomsten? Og kan man i del hele taget læse Bibelen så bogstaveligt?
Det er sådanne spørgsmål denne workshop beskæftiger sig med. De første to
kapitler af workshoppen sætter tiendebegrebet ind i en større sammenhæng -
dels som en del af den kristne forvalterskabstanke og dels som et udtryk for
offervilje. I kapitel 3 rettes blikket mod Metodistkirkens lære og praksis
omkring tiende, for derefter i kapitel 4 igen at gå til Bibelen; denne gang
for at sammenligne Bibelens samfund og vort. Kapitel 5 slutter den
analyserende del af ved at se på fordele og ulemper frikirke og statskirke
imellem ud fra et økonomisk synspunkt. Endelig tager kapitel 6 det personlige
forhold til tiende op og stiller spørgsmålet om tiende er "lov"
eller "tro"? Det er mit
håb, gennem denne workshop at hjælpe til forståelse af tiendebegrebet, men
også give fornyet glød til offertanken og være medvirkende til, at
tiendegivning igen bliver standard for en kristen livsstil. Rønne i januar 1995, Carsten Morsbøl Bibelen i
dag Workshops er en serie hæfter, der tager aktuelle bibelemner op og
forsøger at sætte dem ind i en nutidig og relevant sammenhæng. Bibelen i
dag Workshops er beregnet som studiemateriale og debatoplæg i mindre grupper,
men kan også læses på egen hånd. Andre bøger
i serien er: |
|
|